Kennel Whitetown

10 år med opdræt af hvid schæfer

Standard

Schæfer eller hyrdehund

Hvis snakken falder på forskellen mellem en Hvid schæfer og en Hvid hyrdehund. Så er forskellen nærmest ens. Det er med små formulerings forskelle, udover at Hvid schæfer er under et UCI kennelklub og i vore kennel Whitetown er det "Den Danske Hundeforening", der er stambogsførende. Mens at den hvide hyrdehund er stambogsført under FCI standarden og i danmark er det DKK.

Kikker man på antal stambogsregistreret "hvide" er der væsentlig flere registreret under en UCI klub.

Og der er altid nogen der ikke mener at det er samme hund. Men det har indtil for få år siden været muligt af flytte en UCI registreret hund til FCI, så helt forskellige kan de ikke være. 

 

Hvid Schæfer

 

Hvid Schweizisk hyrdehund

Standard

Standard for Hvid Schweizisk Schæferhund

 

Oversættelse af Standard nr. 347 / 18.12.2002 ( Weisse-schaefer.at )

Hvid schweizisk schæferhund (Berger Blanc Suisse)

OVERSÆTTELSE: Fra fransk til tysk:Gesellschaft Weisse Schäferhunde Schweiz:, Uwe H. Fischer og Dr J. -M Paschoud.

OPRINDELSESLAND: Schweiz
DATO FOR UDGIVELSE AF GYLDIG ORIGINALSTANDARD: 26.11.2002

ANVENDELSE: Familie- og ledsagehund; den er udpræget børnevenlig, og er en opmærksom vogter og en glad og lærevillig arbejdshund

KLASSIFIKATION: F.C.I. gruppe I, vogter- og drivhunde (undtagen schweiziske Sennenhunde). Sektion 1 schæferhunde - Uden arbejdsprøvning/brugsprøve

KORT HISTORISK RESUMÉ: I USA og Canada udviklede hvide schæferhunde sig efterhånden til en selvstændig race. I begyndelsen af halvfjerdserne blev de første dyr importeret til Schweiz. Den amerikanske hanhund "Lobo", født den 5. marts 1966, anses som stamfader til racen i Schweiz. Via forbindelser med denne hanhund, som var registreret i Schweiz, og flere importerede hunde fra USA og Canada blev hvide schæferhunde efterhånden udbredt over hele Europa, hvor de i dag lever i stort tal, opdrættet rent i generationer. Derfor føres disse hunde som en ny race i tillæg til den schweiziske hundestambog (SHSB)

HELHEDSINDTRYK: Kraftig, godt muskuløs og mellemstor hvid schæferhund med stå-ører og stockhår eller langstockhår. Den er let langstrakt, har en halvkraftig knoglebygning og en elegant, harmonisk kropsprofil.

VIGTIGE PROPORTIONER:
Let langstrakt rektangulær kropsbygning. Forhold mellem kropslængde og skulderhøjde: 12:10 - (målt fra brystspids (bovspids) til sædebensknude).
Afstanden fra stop til næse er en anelse større end afstanden fra stop til baghovedforhøjningen

ADFÆRD/KARAKTER (VÆSEN):
Temperamentsfuld, ikke nervøs, opmærksom og vagtsom; lejlighedsvis noget tilbageholdende overfor fremmede, aldrig ængstlig eller aggressiv.

HOVED:
Kraftigt, tørt og fint formet, proportioneret efter kroppens størrelse. Set fra oven og fra siden er hovedet kileformet. Overlinierne på skallen og næseryggen er parallele.

ØVERSTE DEL AF HOVEDET:
Skalle/pande: Kun let hvælvet, midterfure antydet
Stop: Moderat markeret, men tydelig at se

ANSIGTSSKALLE/ANSIGTSPARTI:
Næse: Mellemstor; sort pigment ønskeligt, Vinternæser er tilladt
Næseparti: Kraftigt og moderat lang i forhold til skallen; næseryg og underkæbens linie lige, let sammenløbende hen mod næsen.
Læber: Tørre, godt sluttende og helst helt sorte
Kæbe/tænder: Kraftigt, og fuldstændigt saksebid, hvor tænderne bør stå lodret i kæbebenet.
Øjne: Mellemstore, mandelformede, let skråtstillede; Farve brun til mørkebrun; øjenlåg godt sluttende; sorte øjenrande ønskeligt.
Ører: Højt ansatte store stå-ører, der bæres velrejste og parallelt fremadrettet, Form: aflange og let tilspidsede.

HALS:
Middellang, godt muskuløs og sidder harmonisk på kroppen. Uden løs halshud. Den elegant svungne halslinie forløber uden (synlig) afbrydelse fra det moderat højt bårne hoved til skulderen.

KROP:
Kraftig, muskuløs, middellang
Manke: Markeret
Ryg: Lige og fast
Lænd: Meget muskuløs
Kryds: Langt og middelbredt, let faldende mod haleansatsen
Bryst: Ikke for bredt, dybt (ca. halv skulderhøjde), når ned til albuen; oval, lang bystkasse, tydeligt forbryst.
Bug og flanker: Fast, slank flankeparti, buglinie let opkneben

HALE:
Busket sabelhale, som bliver smallere ud mod spidsen; sidder lidt lavt , når mindst ned til haseleddet. I ro bæres halen hængende eller med den nederste tredjedel i en blød bue; under bevægelse højere men aldrig over ryglinien.

LEMMER:
Stærke, tørre, halvkraftige.

FORPARTI:
Forben: Lige, set forfra; kun moderat bred stand; velvinklet set fra siden
Skulder: Lang og godt skråtstillet skulderblad; god vinkling; kraftig muskulatur i skulderpartiet.
Overarm: Tilstrækkelig lang, med god muskulatur
Albue: God tilslutning
Underarm: Lang, lige, tør
Mellemhånd: Fast og kun let skråtstillet

BAGPARTI:
Bagben: Lige og parallele set bagfra, ikke for bred stand; velviklet set fra siden
Overlår: Middellang, meget muskuløs
Underlår: Middellang, skrå med faste knogler og med god muskulatur
Haseled: Stærk, velvinklet
Mellemfod: Middellang, lige, tør. Vildtklør/ulveklør bør fjernes (undtagen i de lande, hvor det lovmæssigt er forbudt)
Poter: Ovale; længere bagpoter end forpoter; tæer tætliggende og godt hvælvede; faste, modstandsdygtige sorte trædepuder; mørke klør er ønskeligt.

BEVÆGELSE:
Rytmisk bevægelsesforløb, jævnt glidende og udholdende; stor skridtvidde og kraftfuld fraskub;
i trav jordvindende og letfodet
HUD: Uden folder, mørk pigmenteret

PELS:
Hår: Halvlangt, tæt og fast tilliggende stockhår eller langstockhår; rigelig underuld dækket af kraftige, lige dækhår. På næseparti, ansigt, ører og forsiden af benene er pelsen kortere; i nakken og på bagsiden af benene noget længere. Let bølget, fast hår er tilladt

FARVE:
Hvid

STØRRELSE OG VÆGT:
Skulderhøjde: Hanhunde 60 - 66 cm
Tæver 55 - 61 cm
Vægt: Hanhunde ca. 30 - 40 kg
Tæver ca. 25 - 35 kg.
Hunde, som i øvrig er af den rette type, bør ikke udelukkes på grund af lille afvigelse fra idealmålene.

FEJL:
Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som fejl, hvis betydning for bedømmelsen, skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.

MINDRE FEJL:- Svag vildfarve (svagt gullig eller flammefarvet schattering) på ørespidserne, ryggen og oversiden af halen - Pletvis pigmentmangel på snuden, læber og/eller øjenrande

ALVORLIGE FEJL:-Plump fremtoning, for kort bygget (kvadratisk)
-Manglende kønspræg
-Mangel på mere end to PM1. M3 tages der ikke hensyn til
-Hængeører, kipører, bløde ører
-Stærk faldende ryglinie
-Krøllet hale, sidebøjet hale, halekrog, oprullet hale
-Blødt, silkeagtigt dækhår, uldagtigt, krøllet, ikke fastliggende langt hår uden underuld
-Tydelig vildfarvning (tydelig, gullig eller flammefarvet misfarvning) på ørespidserne, ryggen og oversiden af halen

DISKVALIFICERENDE FEJL:
-Ængstlighed, agressivitet
-Et eller begge øjne blå, fremstående øjne
-Entropion, ektropion
-Over- og underbid, krydsbid
-Fuldstændig pigmentmangel på næsen, læberne og/eller øjenrande
-Fuldstændig pigmentmangel på hud og trædepuder
-Albinisnisme

N.B. Hanhunde skal have to tydeligt normalt udviklede testikler i pungen